ALSO’s skandinaviske hovedlager ligger i Taastrup. Her er 27.500 kvadratmeter fyldt med reoler og paller, og her håndteres dagligt mellem 40.000 og 60.000 enheder til Danmark, Norge og Sverige. Alle sammen med garanti om levering næste dag, hvis de - for Danmarks vedkommende - er bestilt inden 16.30.

Når man går rundt i ALSO’s imponerende lager i Taastrup, kan man godt blive en kende imponeret over de 27.500 kvadratmeter, der er fyldt med reoler og mange tusinde varenumre. Men det er nu ikke det, der er det mest imponerende ved lageret, som betjener ALSO’s forhandlere i både Danmark, Norge og Sverige.

I sig selv er det jo ikke nogen større udfordring at bygge en lagerhal og fylde den op med varer. Det imponerende ligger i at kunne flytte varerne fra hylderne og få dem transporteret ud til forhandlerne i et flow, der understøtter deres forretning. Altså at kunne levere de rigtige varer i det rigtige antal på det rigtige tidspunkt til den rigtige forhandler.

Det lyder måske heller ikke så vanskeligt, for hvor svært kan det være at fylde en lastvogn med paller og sende den ud på landevejen? Men pirker man lidt under overfladen, vil man hurtigt finde ud af, at der faktisk stilles ganske store krav til hele dette logistiske flow.

Udfordring på to fronter
Udfordringen ligger på to fronter. Dels at kunderne - ALSO’s forhandlere i de tre skandinaviske lande - i dag betragter det som en helt naturlig service at kunne bestille varerne så sent som muligt samtidig med, at de ønsker levering næste dag. Dels at forhandlerne betragter det som en lige så naturlig service, at ALSO kan honorere ønskerne om en lang række forskellige leveringsformer.

ALSO er bindeleddet mellem producenterne og forhandlerne. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men at kunne levere de rigtige varer på det rigtige tidspunkt er i dag blevet en ganske stor udfordring i takt med, at forhandlerne - såvel i BtB som BtC segmentet og ikke mindst de mange webshops - skal kunne præstere et effektivt flow, der understøtter deres specifikke forretning.

Mantraet for ALSO er altså at kunne tilbyde kundespecifikke løsninger til hele paletten af forhandlere. Både de store forhandlere og kæder med centrale lagerfaciliteter, de mindre forhandlere med måske et lokalt netværk af butikker og ikke mindst det stadigt voksende antal af webshops, hvor pakken så at sige skal leveres direkte til slutkundens dørtrin.

Vores rolle som værdiskaber
Fra ALSO’s skandinaviske lager ekspederes årligt ca. 11 millioner enheder svarende til mellem 40.000 og 60.000 enheder dagligt. Fælles for dem alle er, at hvis de er bestilt inden kl. 16.30 i Danmark, sikrer vi, at de er fremme hos modtageren den følgende dag.

Faktisk er vi en smule stolte over at kunne håndtere så mange enheder så hurtigt og effektivt. Men der er bestemt ikke tid til at hvile på laurbærerne, for selv om kunderne naturligvis er glade for at modtage varerne hurtigt, betragter de det samtidig som en helt naturlig selvfølge, at det kan lade sig gøre.

Generelt set er kunderne - både vores forhandlere og deres slutkunder - blevet mere beviste om den service der findes. For samtidig med, at de forventer hurtig levering, forventer de altså også senere deadline for bestilling.

Det er en forventning, vi skal kunne leve op til. Det er ganske enkelt et særdeles vigtigt element i vores rolle som værdiskabende bindeled.

"... for selv om kunderne naturligvis er glade for at modtage varerne hurtigt, betragter de det samtidig som en helt naturlig selvfølge, at det kan lade sig gøre."

- Claus Holbæk Pedersen, Logistic Manager

Claus Holbæk Pedersen, Logistic Manager
4355 9256
claus.pedersen@also.com