Strømmen i Danmark bliver mere og mere belastet, hvilket betyder at ”kvaliteten falder” set i lyset af den grønne omstilling. Billadere og varmepumper opsættes i stor stil, hvilket nettet ikke er dimensioneret til, og det fører til udsving i strømmen eller nedbrud. Hvad betyder det for jeres kunder, at de kan sikre sig, at deres medarbejdere kan arbejde videre, når strømmen er ustabil eller udebliver? Hvad koster det jeres kunder, når de får nedetid i deres database, webshop m.m.? Dårlig strøm kan også ødelægge jeres kunders hardware og dermed data.
I dag ser vi, at mange af vores partnere ikke får del i salget af løsningen til ovenstående udfordringer. Salget sker typisk via el-forhandlerne og elektrikerne. Det betyder, at der er klar mulighed for øget indtjening og en meget begejstret kunde, hvis I tilbyder dem løsninger, der kan afhjælpe udfordringerne, idet det er meget værdifuldt for kunderne at have holdbare løsninger for at kunne opretholde forretningen.