Om Samsung
I marts 1938 startede Byung-Chull Lee Samsung i Daegu (Korea) med en startkapital på 30.000 won. Firmaet fokuserede på daværende tidspunkt mest på eksport og salg af koreanske fisk, grøntsager og frugt fra Manchuriet og Beijing.
Samsung Group er en sydkoreansk multinational konglomeratvirksomhed med hovedsæde i Samsung Town, Seoul. Virksomheden består af talrige datterselskaber og associerede virksomheder, de fleste forenet under Samsung-mærket. Samsung er Sydkoreas største chaebol.
Fremtrædende Samsung datterselskaber inkluderer Samsung Electronics (verdens største itvirksomhed målt på omsætning i 2010), Samsung Heavy Industries (verdens næststørste skibsbygger målt på omsætning i 2010), og Samsung Engineering og Samsung C&T Corporation (verdens 35. og 72. største konstruktionsvirksomheder). Andre notable datterselskaber er Samsung Life Insurance (verdens 14. største forsikringsselskab), Samsung Everland (Den ældste forlystelsespark i Sydkorea) og Cheil Worldwide (verdens 19. største reklamebureau målt på omsætning i 2010).
Samsungs produkter udgør omkring 1/4 af Sydkoreas samlede eksport[10] og omsætningen er større end mange landes BNP; i 2006 ville det have været verdens 35. største økonomi. Virksomheden har stor indflydelse på Sydkoreas økonomiske udvikling, politik, medier, kultur og det har været en betydelig kraft bag "Miraklet ved Hanfloden".